Viser opslag med etiketten Persongalleri. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Persongalleri. Vis alle opslag

torsdag den 20. marts 2014

Personer i livet - Persongalleri

Vores fortælling tager udgangspunkt i Jesper er en dreng på 11 år, som har kommet i fritidshjemmet i et halvt år nu. Han trives hverken godt eller skidt blandt de andre børn i huset, men han er ikke en der starter ballade med nogen. Han er født ind i en meget kærlig og omsorgsfuld familie, dog holder han sig meget for sig selv i fritidshjemmet. Jesper kommer fra en religiøs familie som opdrager ham til at følge nogle bestemte normer og regler. Dette har før ledet til konflikter mellem institutionen og hjemmet.

Michael er pædagogen i vores historie. Michael er 27 år, har arbejdet i fritidshjemmet i snart 2 år, og er meget tilvænnet en rutine på sin arbejdsplads. Michael blev færdiguddannet da han var 24 år og valgte at arbejde i institutionen, da han havde praktikerfaring herfra. Han er meget rolig blandt børnene og tager selv de kedelige opgave med et smil. Michael bruger til tider sarkasme og et mere ungt sprogbrug når han snakker med drengene i institutionen.

Lisbeth og Per er Jespers forældre i fortællingen. De har været gift i snart 13 år, og kommer fra en typisk middelklasses familie. Både Lisbeth og Per kommer fra samme religiøse baggrund, og er meget beskyttende overfor de indflydelser Jesper bliver udsat for både i skolen og blandt venner. Jesper er deres eneste barn og forældrene går derfor meget op i at han lever efter deres overbevisning. Dette har ikke ført til de store konflikter indtil videre.