Nedtur i livet - Konflikt

Det er en ganske almindelig dag. Jesper er i skole og har fri kl. 13.30, han skal derefter hen i klubben sammen med de andre drenge fra hans klasse. Jesper ved, at det er Michael der er i klubben i dag. Jesper har en af de dage, hvor han har brug for, at andre skal se ham. Jesper skynder sig ned i klubben og er der som en af de første. Lige da han kommer ned i klubben, kan han ikke se Michael nogle steder, så han render rundt og kigger efter ham. ”Heeeeeej Michael” siger Jesper, da han endelig finder ham. Michael svare ikke, da han lige har travlt med at skrive noget ned. ”Michael, Michael – jeg er kommet”. Michael kigger på Jesper og bekræfter at han nu har hørt hvad Jesper har sagt. Jesper spørger Michael hvad han laver, Michael svarer, at han lige er ved at lave planen over hvad der skal ske den kommende uge i klubben, og koncentrere sig igen om at skrive. Jesper bliver ved med at stille en masse spørgsmål, om hvad de skal lave og hvornår de skal lave det.

Det hele begynder at gå Michael lidt på nerverne, for han vil jo bare gerne lave den plan, så han kan komme videre. Michael vender sig om og ser på Jesper, ”Jesper, kan du ikke lige gå ud og se om der er kommet flere? ” får han sagt. Jesper kigger på ham og ser lidt skuffet ud, men går ud og snakker lidt med de andre drenge, der også er kommet ned i klubben.
Men kort tid efter er det ikke nok for Jesper. Han søger derfor hen mod Michael igen, som nu er kommet ud. Michael er ved at gøre noget mad klar i klubbens bod, som børnene kan købe. Jesper begynder igen at stille en masse spørgsmål; hvad laver du? Hvad er der i? hvad skal vi have til? Hvornår må vi få det? Michael er ved at blive godt irriteret over at Jesper er sådan en ’Spørge Jørgen’ i dag.

Da de andre børn kommer hen for at vil købe noget mad bliver Jesper skubbet i baggrunden og Michael har nu fokus på de andre drenge. Jesper føler sig overset og stiller sig derfor op foran de andre og spørger om han godt må købe et pølsehorn.
Nu er det hele blevet for meget for Michael og hans bæger flyder over. ”Jesper, din opmærksomhedskrævende pestilens. Jeg gider fandeme ikke hører på dig hele tiden! Du må fandeme også lige give plads til de andre børn! ” Jesper bliver stille og træder i baggrunden.
Resten af dagen forløber stille, Jesper sidder stille i en stol og er inderst inde rigtig ked af det. Det sådan han altid føler sig, alene. Han ville jo bare snakke.

Jesper går hjem til sine forældre, og de kan hurtigt mærke på ham at han er mere trist end han plejer at være når han kommer hjem fra klubben. Jespers far, Mogens, spørger ind til hvad der er galt, men Jesper vil ikke snakke og går bare videre ind på sit værelse. Her sætter han sig i sengen og trækker dynen op om sig.

Jespers mor, Jette, kommer ind og sætter sig på sengen, hun spørger også hvad der er galt. Jesper kigger bare væk, men Jette bliver ved at spørger, hun vil have det ud af ham. Til sidst overgiver Jesper sig og fortæller hvad der skete i klubben i dag. Jette kalder på Mogens, for at han også skal have det at vide. Begge forældre er forarget over hvad der er sket, og går mumlende ud fra Jespers værelse.
De snakker sammen om hvad de skal gøre ved det, de kan simpelthen ikke acceptere at der er blevet talt sådan til deres søn. De beslutter sig for at tage ned og snakke med pædagogen i klubben…