Fortællinger

Praksisfortællinger

Eksempel 1

Det er Mandag efter sommerferien, alle børnene er tilbage fra sommerferie. De skal alle fortælle om deres sommerferie, de er ivrige alle sammen for lige netop at fortælle deres historie. Vi sidder i en rundkreds på gulvet, Magnus sidder på knæene og hopper, pædagogen siger til Magnus at nu skal han altså sidde stille, de andre venter også på tur. Magnus bliver mere ivrig, jo tættere på det bliver hans tur. Jeg sætter mig over til Magnus, skærmer ham fra alle de indtryk der kommer fra de andre børn, aer ham på ryggen. Han falder lidt til ro, men der mangler noget. Jeg har taget en rispose med, den tager Magnus i sine hænder. Han sidder nu og holder den i hånden, og falder helt til ro. Nu kan Magnus hører efter hvad de andre børn fortæller.

Eksempel 2

Det var frokost tid på Lone's arbejde. Beboerne skulle til at have deres middagsmad. Lone går ned og henter en af beboerne han hedder Peter. Peter er hjerneskadet og har brug for hjælp og støtte til dagligegørmål. Ulla ved på forhånd aldrig hvad hun går indtil. Peter er i godt humør og klar på at komme ned og få noget at spise. Frokost er et af dagens højdepunkter for Peter. Lone får sat Peter ved spises bordet og går derefter ud og henter medicinen. Hun ved allerede at det kan blive et problem at få Peter til at tage medicinen. Lone går hen til Peter og sætter medicinen på bordet. Peter råber op og siger jeg gider ikke tage det lort. Peter kan ikke selv sætte sig ind i hvorfor han skal tage det. Lone bliver ved med at presse på at han skal. Både Peter og Lone bliver frustreret over situationen. Lone sætter jeg ned og begynder at forklare Peter hvorfor han skal have medicinen. Peter tager derefter frivilligt medicinen, for nu ved han også hvorfor det er vigtigt han tager det.

Eksempel 3

Viktoria på 1,5 år kravler rundt på gulvet da jeg kommer ind af døren den morgen. Hun kommer smilende hen til mig, jeg sætter mig på hug og hun rejser sig op og tager fat i mine fingre. Jeg rejser mig op og begynder at gå med Viktoria foran mig. Hun vælter, men rejser sig op igen. Jeg prøver at slippe hende og hun står selv, jeg sætter mig på hug og kalder på hende. Hun tager et enkelt skridt og falder så, jeg går hen og hjælper hende op og siger til hende at hun bare skal prøve igen. Vi forsøger flere gange, men til sidst giver hun næsten op. Jeg bliver ved med at opmuntre hende til, at blive ved med at forsøge, siger blandt andet til hende, at hvis hun bliver ved kan hendes mor se det. Hun rejser sig igen og kommer denne gang helt hen til mig. Jeg giver hende og vi griner begge to, og prøver så igen, denne gang lykkedes det også. Vi går så ind til Viktorias mor. Viktoria griner da vi kommer ind og jeg spørger hende om hun kan gå hen til mor, hvorefter hun begynder at gå derhen, hun falder dog, men rejser sig op og går videre. Viktorias mor smiler og fortæller Viktoria hvor dygtig hun er.

Eventyrfortælling